Anmeldelser

Anmeldelser af jazzsanger og sangskriver Thera Hoeijmans’ jazzalbums.

Jazzsanger og sangskriver Thera Hoeijmans har høstet flotte anmeldelser for sine jazzplader. Efter tre hektiske år som en af frontfigurerne i det aarhusianske dance-band Cut’N’Move skulle der gå elleve år, før Thera kom med sit første soloudspil. 

– Jeg tror, at det både handlede om, at jeg havde brug for at finde ud af, hvem jeg selv var som sanger og at lægge afstand til det image, der unægteligt følger med, når man er en del af noget, der blev så stort som Cut’N’Move.

Det første jazzalbum blev udgivet i december 2004 og fik titlen VERTICAL. Titlen var på mange måder en henvisning til, og symbol for at stå solidt på egne ben – som sanger og sangskriver. 

– At skrive VERTICAL var som at “springe ud af skabet”. Når man bliver kendt fra den ene dag til den anden og du i høj grad haler med på et tog, hvor du bliver defineret af andres agenda som f.eks. pladeselskaber og management, ja så har det været vigtigt for mig  at skabe et musikalsk univers, der er båret af, den jeg er.

Transmission – den svære to’er

Andet album var en anderledes proces, hvor hun følte et større pres til at levere en lige så stærk og stilsikker plade. 

– Set i bakspejlet tror jeg, at jeg prøvede for meget. Der er leget med flere stilarter, hvilket der i og for sig ikke er noget galt med, men jeg tror, jeg mistede overblik og retning lidt undervejs.

 TRANSMISSION kom på gaden i marts 2007 og er en mere rytmedrevet plade med referencer til rock, blues og soul med jazzen som gennemgående tone.

Another Mile – når børnene bliver store

Titelnummeret Another Mile er skrevet til Theras ældste datter og fortæller i al sin enkelhed om at forberede og se barnet blive flyvefærdig. Det er det mest minimalitisk instrumenterede album af Thera Hoeijmans tre jazzudgivelser.

– Hvor Transmission var det mest fyldigt instrumenterede og studieproducerede album, er Another Mile det mest “skrabede”. Jeg ønskede at lave et jazzalbum, hvor der var skrællet helt ind til benet. HVor instrumenter og vokal skulle stå så nøgne og uproducerede som muligt. Pladen er stort set indspillet som en liveoptagelse og det giver bare noget helt andet. En nerve og intensitet, som jeg er super tilfreds med. Siger jazzsangeren og fortsætter. 

– På hver jazzplade har jeg leget og udfordret nogle forskellige elementer, der har udviklet mig som jazzsanger og sangskriver. Hele vejen igennem er det centrale for mig, at jeg er tro overfor mig selv og fortællingen. At mine albums så oven i købet er blevet modtaget så flot af anmeldere og publikum, synes jeg kun er bevis på, at når  stiller sig ærligt og sårbart frem, mærkes det hos modtageren. 

Another Mile

Udgivet 18. marts 2014
Longlife Records
Thera Hoeijmans: Vokal
Pojken Flensborg: Piano
Jacob Venndt: Bas, Kromatisk mundharpe, Klokkespil

UDDRAG

Vellykket, minimalistisk singer-songwriter-udspil fra Hoeijmans

(…)Hoeijmans eget Another Mile, sidder i skabet som et formfuldendt orkestreret lille mesterværk.

Læs hele anmeldelsen

UDDRAG

Pladen har bestemt været værd at vente på. (…) nu griber jeg mig i at lægge skiven på dagligt, simpelthen for ren fornøjelses skyld.
UDDRAG
I selskab med pianisten Pojken Flensborg og bassisten Jacob Venndt (der også spiller en smuk kromatisk mundharpe) er Thera Hoeijmans i godt selskab. Der er luft og plads til hendes stemme. De to musikere går ind og støtter, så Thera Hoeijmans stiller sig solidt midt på scenen som en fuldbåren jazzvokalist. En overraskende plade fra en kvinde der er mere end tidligere. Hun er også nuværende.
 

UDDRAG

(…) Another Mile is a record filled with personality. Hoeijmans is more than a jazz singer with a beautiful voice. On “Don’t Lie To Me” she sings about “A poet with no pen.” Clearly this isn’t Hoeijmans. She is a songwriter who has stories to tell and her musical narratives are worth hearing.

Læs hele anmeldelsen

UDDRAG

(…) Der er ikke én svag komposition. Another Mile er en smuk charmerende og personlig udgivelse. Sine steder er der en sådan skønhed at finde, at det er hjerteskærende.

Transmission

Udgivet 1. marts 2007
Gateway Music
Thera Hoeijmans: Vokal
Hans Esbjerg: Piano
Peter Vuus: Bas
Kim Sagild: Guitar
Per Koling: Trommer
Jacob Venndt: Kromatisk mundharpe
Sus Stensig: Backing vokal
Jan Kaspersen: Backing vokal

UDDRAG

(…) Det er netop i den kælne, lidt lade og smagfulde jazz, at Thera velourstemme gør sig bedst.

UDDRAG

(…) Hoeymans står stærkt i stilfærdige, simple viser som Hush og Invisible.

Læs hele anmeldelsen
UDDRAG
 
(…) På Transmission svøbes Thera Hoeymans bløde stemme ind i en rar og afdæmpet stemning, der med jazzen som inspirationskilde formidler inderlighed og nærvær. For de, der holder af Norah Jones, vil Thera Hoeymans også være værd at stifte bekendtskab med.
 

Vertical

SOLODEBUT
Udgivet 13. december 2004
In The House Records
Thera Hoeijmans: Vokal
Hans Esbjerg: Piano
Peter Vuus: Bas
Kim Sagild: Guitar
Per Koling: Trommer
Lene Nørgaard: Backing vokal

UDDRAG

Thera holder hele vejen.
(…) Der er musik, der vokser ved hver gennemlytning. Det gælder Thera Hoeymans soul-pop cd “Vertical”. (…) Hun synger ubesværet, klart og meget kvindeligt.

5 fede og en led

VERTICAL fremhævet blandt de “fem fede” aktuelle pladeudgivelser sammen med Bob Rockwell “Bobs Wilder”, Lisa Ekdahl “Olyckssyster”, Manuela Lærke “Manuland”og Dianne Reeves “Christmas Time is Here”. 

(…) Hendes stemme har ægthed og følelse” 

Jytte Kjærgaard, 12. dec. 2004

Det lytter vi til
(…) Hermed har Danmark fået et kvalificeret bud på Norah Jones..

UDDRAG

Vertical er romantiske jazz-pop-ballader
Thera Hoeymans (eks- Cut’n’Move) har med sit nye album,kastet sig over jazzen. Og dét med inderlighed og udtalt talent. (…) Konstellationen og materialet har udmøntet sig i et meget smukt album.

Læs hele anmeldelsen
UDDRAG

(…) gennemarbejdet og stilistisk sikker (…) debuterer som solist med nogen forsinkelse. Hvilket dog kun gør, at hun nænsomt har en meget sikker hånd på sine selvkomponerede sange, der her langsomt folder sig smukt ud i veteran Kim Sagilds kongeniale produktion. Stilmæssigt læner Thera Hoeymans sig op ad Norah Jones pianodrevne ballader, men med en soulfyldt vokal og stor indlevelse, smutter hun let frem og tilbage mellem det jazzede og r’n’b. (…) Det er den glød Thera Hoeymans tænder, sårbar, skrøbelig og voksen, som den er. Men også meget overbevisende og så ren i hjertet (…)

5 BEDSTE ALBUMS

VERTICAL fremhævet i Politiken blandt de fem bedste aktuelle albumudgivelser sammen med Pavement “Crooked Rain”, Mugison “Lonely Mountain”, Khonnor “Handwriting, Camilla Mills “Murder of a Summer Day”.

Erik Jensen, 7. jan. 2005
UDDRAG
 
(…) Hun lyder som en lykkelig Billie Holiday. Stemningen er sidst på aftenen (…) Tid til eftertænksomhed.

Eurowoman lytter til
Var Norah Jones dansk, ville hun hedde Thera Hoeymans.