Thera Hoeijmans – Vocal
Hans Esbjerg – Piano
Kim Sagild – Guitar
Morten Lund – Trommer
Lene Nørgaard – Backing vocal
Release
13. dec 2004, In The House Records
Der er gået mere end ti år fra min tid som popstjerne i Cut’N’Move til jeg sprang ud som solist i eget projekt. I oktober 2004 udkom mit debutalbum VERTICAL – en plade med en overvægt af selvkomponerede sange i omegnen af jazz-pop. Selvfølgelig var det med hjertet i halsen og på dirrende ben, at jeg sendte min “førstfødte” ud i verden – desto mere overvældende var det, at modtagelsen var så positiv. Med paralleller til Norah Jones og Diane Krall udtrykte en udsædvanlig enig presse ros og respekt for min debut og de dygtige musikere: HANS ESBJERG, KIM SAGILD, MORTEN LUND OG PETER VUUST, der har været med hele vejen og sørget for, at mine numre blev instrumenteret og arrangeret så smukt og nærværende. De har desuden bidraget med nogle af deres egne numre på denne første skive, som jeg er stolt af at have fået lov til at fortolke.
Jeg føler mig dybt priviligeret over at være omgivet af nogle de dygtigste jazzfolk, der alle har været dybt engagerede og dedikerede i dette projekt, at få opbakning fra branchen og ikke mindst og allerstørst er naturligvis den dejlige modtagelse fra publikum, når vi optræder live.
Af hjertet tak.