Layer Image

Thera Hoeijmans / Thera Hoeymans jazzsanger og sangskriver

Fra hip hop til jazz-pop

Thera Hoeijmans er en dansk/hollandsk jazzsanger, sangskriver, tv-vært og musicalsanger med tre anmelderroste jazzalbums bag sig.

Måske kan du huske Thera Hoeijmans fra dance-bandet Cut’N’Move, der i starten af 90’erne væltede ind på de danske og internationale hitlister? Cut’N’Move bragede gennem lydmuren med numre som Get Serious, Give It Up, Spead Love, Peace Love & Harmony og Sunshine. (Se videoer).

Tv- og musicals

 

Da Thera Hoeijmans i 1993 forlader Cut’N’Move, er det for at forfølge en karriere som musicalsanger og samtidig bliver hun opdaget til en rolle som tv-vært. Hun debuterer i jazz-musicalen Ain’t Misbehavin’ på Folketeateret i København. Kort efter bliver hun kontaktet af Nordisk Film, hvor hun headhuntes som Ole Stephens kvindelige counterpart på det direkte program Eleva2ren på TV2. Thera og Ole danner værtspar i 4 sæsoner og laver 50 live programmer sammen. Således bliver Eleva2ren fundamentet for Theras journalistiske “uddannelse”.

I løbet af sin karriere som tv-vært er Thera vært både på TV2, DR1, TV3.  slutter sin tv-karriere som vært, tilrettelægger og producent på TV2 regionerne / TV2 Østjylland (2015-2018). Det bliver til 24 år i tv-branchen.(Se fotos) Parallelt med sin tv-karriere medvirker Thera Hoeijmans desuden i en række musicals på Aarhus Teater i perioden 1996 – 2004.

Solo karriere

I 2004 debuterer jazzsanger og sangskriver Thera Hoeijmans / Thera Hoeymans med sit første jazzalbum VERTICAL. Jazzpladen og sangeren høster flotte firstjernede anmeldelser hos et enigt anmelderkorps. Paralleller drages til Norah Jones og Theras fløjlsbløde stemme og fortolkningsevner fremhæves.

I 2007 relases det andet jazzalbum TRANSMISSION med jazzsanger Thera Hoeijmans / Thera Hoeymans og i de efterfølgende år spilles der jazzkoncerter. Samtidig er Thera stadig tv-vært på forskellige tv-kanaler.

Thera Hoeijmans’ tredje jazzalbum ANOTHER MILE kommer på gaden i 2014. Det er en plade, hvor målet har været at skabe et minimalistisk univers med fortællingen i højsæde. Hun indspiller pladen sammen med de to jazzmusikere Pojken Flensborg og Jacob Venndt. Indspilningerne så ufiltreret og tæt på live som muligt. Også ANOTHER MILE får flotte anmelderroser for de ærlige og personlige kompositioner. Samtidig fremhæves Thera som en full blown jazzartist.

Thera Hoeijmans jazzkoncerter

Igennem årene har Thera Hoeijmans optrådt adskillige gange ved Aarhus Jazzfestival. Hun turneret rundt i landet med sit musik omgivet af kompetente og velrenomerede jazzmusikere. Bl.a. indspiller hun de første to albums med Hans Esbjerg, Peter Vuust, Morten Lund, Per Kolling og Kim Sagild. Pladen produceres stort set som en live indspilning sammen med jazzmusikerne Pojken Flensborg og Jacob Venndt. Idag, har  hun Pojken Flensborg og Torben Bjørnskov ved sin side, når hun spiller live koncerter.

Thera privat

Thera Hoeijmans er født i Brunssum i det sydlige Holland i 1969. Hun har malet siden hun var ganske lille og vender altid tilbage til maleriet, som er et fast element i hendes liv.

Privat bor Thera udenfor Odder på et nedlagt landbrug sammen med sin kæreste Jan Eliasen, med hvem hun driver reklame- og kommunikationsbureauet SevenYellowMonkeys. Hun har tre børn, der alle er voksne og flyttet. Hun har en bachelor i Kunsthistorie og Æstetisk Kommunikation og en kandidat i Æstetik & Kultur med special i Æstetisk Kommunikation. Ved siden af de mange scener, hun  har optrådt i, har hun udgivet en samling digte med titlen “Sirener og blå lyn” i 2001 og været skribent for Alt for Damerne i slut ’00’erne.

Thera Hoeijmans - Another Mile
Thera Hoeijmans - Transmission
Thera Hoeijmans - Vertical
Carmen Negra, Aarhus Teater
Teaterkoncert Gasolin - Aarhus Teater
Cut'N'Move - Get Serious album